Nano-science er det nye årtusindes videnskab. Uddannelsen blev oprettet på Københavns Universitet i 2002 og området er udpeget som en af Danmarks vigtigste forskningsfelter, hvilket også afspejles af at flere af Danmarks største virksomheder er meget interesserede i nanoteknologernes arbejde. For det er i høj grad indenfor nanoteknologien at de banebrydende opdagelser gøres.
Det særlige ved nano-science er ikke bare, at dette forskningsfelt gør det muligt at arbejde med jordens grundelementer på nanoskala. Det er ligeså afgørende, at den arbejder på tværs af alle de kendte videnskaber - nanoteknologi er fysik, biologi, kemi, geologi og medicin smidt i en stor gryde og rørt godt sammen.
Uddannelse med perspektiv
Det er i dette tværfaglige felt, set under en enorm lup, at nanoteknologiens store opdagelser gøres. Kigger man lidt i krystalkuglen er det store perspektiver, der tegner sig for hvad nanoteknologi kan bidrage med i fremtiden:
F.eks:
Sundhed
Mere effektiv kræftbehandling eller minirobotter, der kan smutte ind skrælle fedtet af kranspulsåren.
Syntetisk biologi handler om at kunne kontrollere byggestenene i vores omgivelser. I dag kan vi kun observere den perfekte orden, naturen er indrettet efter, men vi kan ikke efterligne den. Når vi kan det, vil vi kunne styre og manipulere med naturen på molekylært niveau i næsten alle tænkelige sammenhænge. Vi vil eksempelvis kunne kode molekylerne i medicin, så medicinen ikke bare bliver sendt ind i kroppen i et molekylært kaos, men selv finder frem til sygdommens kerne og melder tilbage via en slags indbygget radioudstyr, hvornår den har nået bestemmelsesstedet, og hvor effektivt den bekæmper sygdommen.
Udviske grænsen mellem biologi og mekanik ved at udvikle langt mere naturlige, kunstige kropsdele til folk, der har været ude for en ulykke og har ødelagt eller mistet lemmer. Måske endda naturlige organer af kroppens egne celler.
I fremtiden vil det ikke være nødvendigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. Nanopartikler kan fungere som små detektiver i kroppen, der finder bakterier og kræftceller i meget små mængder. Partiklerne klæber sig fast til de farlige organismer og celler og udsender derpå et signal, der kan ses i et mikroskop. På den måde kan man tidligt opdage og behandle sygdomme. Et firma i USA har udviklet nanopartikler, der kan spore prostatakræft hos mænd, og teknikken vil også kunne bruges til at undersøge for andre kræftsygdomme, Alzheimers og HIV.
Nanokapsler, der leverer medicin direkte til de steder i kroppen, hvor der er brug for det.
Bittesmå nanorobotter vil kunne udføre kritiske hjerneoperationer.
Ny elektronik, der kan give blinde og døve deres syns- og høresanser igen
